28. feb. 2015
Af Lone Vandborg
Tillykke: Bjarne Lisby fylder 70 år
Foto: Jesper Sunesen
I dag den 28. februar fylder sangeren 70 år. BILLED-BLADET ønsker tillykke.
Bjarne Lisby debuterede som solist i Tivolis Vise Vershus i 1971 og har været professionel scenekunstner siden han i 1983 kvittede sin solide stilling som administrationschef for at hellige sig den usikre underholdningsbranche.
Han har optrådt i flere revyer og har som revyforfatter leveret tekster til en række populære kunstnere som Jørgen Ryg, Kai Løvring og Grethe Sønck.
Lisby er en glad mand, der elsker at optræde. Hele min tilværelse består af skæg og ballade, siger udtaler han på sin hjemmeside bjarnelisby.dk - Skæg når jeg er ude - ballade når jeg kommer hjem.
Bjarne er far til komikeren Mette, samt Lasse og Lotte.