Nana fra Luksusfælden: Jeg har fået langt hår igen
25-årige Nana fra Amager havde optaget lån for 264.000 kroner, hvoraf de 64.000 kroner var blevet brugt til personlig pleje, og det blev en sag for ”Luksusfældens” eksperter i gårsdagens udsendelse.
En stor del pengene gik månedligt til hår-extensions, og derfor rådede de økonomiske eksperter den unge kvinde til at få en smart korthårsfrisure i stedet, men det faldt ikke i Nanas smag.
- Ja, jeg er blevet langhåret igen. Jeg gav det korte hår en chance på to måneder, men jeg kunne ikke vænne mig til det, siger hun til eb.dk.
Hårfarven er ændret
Nu koster det Nana 1400 kroner per gang at få nyt liv i lokkerne, og den blonde hårfarve er i stedet skiftet ud med hendes naturlig mørke.
Nana er nu også godt klar over, at det er slut med at låne penge, og at hun må få budgettet til at slå til og eksempelvis skære lidt ned i madbudgettet.
LÆS MERE: Anja og Dennis fra "Luksusfælden" vil have et barn mere.