11. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak
X Factor-trio får ros for fortolkning
Hanne Juul / BILLED-BLADET
X Factor- trioen Ivarsson, Bang & Neumann har fået ros for deres version af ” Comforting Sounds” – af ingen ringere end bandet bag sangen
Blachmanns trio Ivarsson, Bang og Neumann optrådte i fredagens live X Factor-show med sangen ”Comforting Sounds”, som er skrevet og indspillet af det danske band Mew.
Og bandet var tilfreds med, hvad de hørte i X Factor, fortæller forsanger Jonas Bjerre til DR.dk:
- Jeg var overrasket over at høre, at én af vores sange blev fortolket et så - for os - usædvanligt sted som X Factor. Sejt gået, siger Jonas Bjerre efter at have set fredagens udgave af X Factor.
X Factor-trio stolt af ros
Trioen er rigtig glad for de rosende ord fra bandet bag det nummer, de optrådte med i X Factor.
- At de gider tage sig tid til det… Det sætter jeg virkelig pris på, og det må jo også betyde, at vi gør det godt. Det sætter jeg virkelig, virkelig stor pris på, siger Markus til DR.dk.