14. mar. 2015
Af af Trine Larsen og Lene Skriver Bak

Kong Willem-Alexander: Ikke et problem, at dronning Maxima har beholdt sin katolske tro

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima.
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima.
Foto: All Over
Efter dronning Maxima i sin tid giftede sig med den daværende kronprins Willem-Alexander, der er protestant, blev Maxima kronprinsesse. Men hun konverterede ikke fra sin katolske tro til protestantismen.

Den kongelige familie i Holland er protestanter, undtagen dronning Maxima. Dronningen har nemlig valgt at beholde sin katolske tro efter brylluppet med kong Willem-Alexander.

Og det er ikke noget problem, fortæller kongen til BILLED-BLADET.

- Da min hustru besluttede, at hun ville forblive katolik, var der absolut intet problem i det. Faktisk er det sådan, at vores grundlov siger, at man ikke må diskriminere folk, heller ikke omkring disse omstændigheder. Det gælder både race, køn og religion. Så det er bare et naturligt, separat element i vores liv, siger kong Willem-Alexander og fortsætter:

- Vi synes, at religion er en privat sag, der intet har med staten at gøre.

Dronning Maxima har taget en privat beslutning. Kongen mener ikke, at det er problematisk, at dronning Maxima ikke konverterede fra sin katolske tro i forbindelse med brylluppet.

- Jeg synes, det er meget mere kritisk, hvis du konverterer til noget, som du ikke selv tror på. At skifte fra katolik til protestant er måske ikke det store spring for nogen, men hvis man kun gør det, fordi man skal, så er det ikke så ærligt, siger kongen.

Læs mere om: