14. mar. 2015
Af af Helle Skram de Fries

15-årige Baraa forlod X Factor uden tårer

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/x_faktor_13031511119.jpg
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Aldrig har en X Factor deltager forladt showet med så mange rosende ord med på vejen.

Remees 15-årige solist, Baraa Qadoura, fik ikke kun flotte ord fra sin mentor, men også fra Thomas Blachman og Lina Rafn.

Lina blev den dommer, der skulle afgøre om Baraa eller Blachmans gruppe Ingvarsson, Bang & Neumann, skulle slutte deres X Factor rejse efter femte liveshow. Emnet for aftenens sange var Sange fra film akkompagneret af DR Big Bandet, og samtllige fem deltagere gjorde det rigtig flot.

- Du er et kæmpestort talent, og du skal fortsætte med at synge, men du har nogle knuder på stemmebåndet, der har brug for en pause. Jeg håber ikke, det knækker dig, men jeg vælger at sende dig hjem, lød det fra Lina Rafn.

Og efter showet var Baraa langt fra knækket.

- Det har været helt fantastisk, og da jeg har været i farezonen tre gange, er jeg nok den, der har sunget flest gange i den her sæson. Jeg har en medfødt cyste på stemmebåndet, en stemmeknude, og den skal have en pause. Men jeg vil blive ved med at synge, og jeg stolt af at være nået så langt og glad for alle de flotte ord, fortalte Baraa efter showet til BILLED-BLADET.

De andre deltagere var naturligvis glade for at være gået videre, men kede af at deres ven Baraa blev sendt ud.

- Vi kommer da til at savne ham, vi er blevet rigtig gode venner, lød det fra Anthon og Thor fra gruppen Citybois, der røg direkte videre til semifinalen.

- Og det er vi selvfølgelig vildt glade for, og håber vildt meget, at vi også ryger videre til finalen i Herning, lød det fra den populære City-drenge.

- Vi har ikke været i Herning før – kun kørt forbi, mente Thor.

Linas deltager Jógvan var også lettet over at gå direkte videre, og også han håber på en finaleplads.

- Det vil jeg da sindssygt gerne!

Ivarsson, Bang & Neumann, der for første gang røg i farezonen, slap med forskrækkelsen og er også videre til næste fredags semifinale.

Det betyder nu, at Thomas Blachman, som den eneste dommer, har to deltagere med i semifinalen. Nemlig Citybois og Ivarsson, Bang & Neumann. Med Baraa ude er Remee nede på en enkelt deltager, nemlig Emilie Esther – og Lina Rafn har stadig sin Jógvan.

Læs mere om: