Sommertogterne fører dronning Margrethe vidt omkring
På den anden side af den store 75 års fødselsdag, vil dronning Margrethe og prins Henrik aflægge besøg tre steder i Jylland og på både Grønland og Færøerne, når Dannebrog stævner ud på årets sommertogter.
I juni lægger regentparret ud med at besøge Færøerne i fem dage fra d. 15.
Senere på sommeren er det Grønlands tur, når Dannebrog lægger til kaj.
Regentparret kommer til Jylland
Turen, der endnu ikke er programsat, kommer til at vare 15 dage fra den 9. til den 23. juli ifølge en pressemeddelelse fra kongehuset.
I sensommeren tager dronning Margrethe og prins Henrik ud på den jyske del af sommertogterne, hvor tre byer skal besøges i dagene mellem den 1. og 4. september.
Regentparret lægger vejen forbi Ebeltoft, Vejle og Aabenraa.
LÆS MERE: Fejringen er i gang: Dronning Margrethe så på egne kjoler.