Kronprinsparret i Japan: Sejltur i dejligt solskin
Mange japanske pressefolk var mødt op for på andendagen af kronprinsparrets Grønlandsfremstød i Japan at få billeder af Danmarks fornemme repræsentanter under en sejltur i Tokyobugten.
Dagen forinden havde der været fokus på et af kronprinsesse Marys hjertesager, som er mobning, og her handlede det så om et emne, som har kronprinsens store interesse som IOC-medlem. Parret lyttede interesseret, mens de fik fortalt om forberedelserne til OL i 2020 i Tokyo, og fik vist steder frem, som kommer til at spille en væsentlig rolle under legene.
VIDEO: Kronprinsparret og børnene i sneen
Kronprinsparret så den kommende OL-by
Det er netop i det område, som kronprinsparret sejlede i, at de fleste stadioner og den olympiske by vil blive bygget.
Parret var smilende og veloplagt, mens de stod på bagdækket af båden og iagttog de forskellige steder, som de sejlede forbi.