27. mar. 2015
Af Juliane Olsen
Dolly Parton sang duet med fan med Downs Syndrom
Sangerinden Dolly Parton overraskede en fan med Downs Syndrom ved at synge flere duetter sammen med ham i hendes forlystelsespark.
Den 69-årige sangerinde Dolly Parton kiggede for nyligt forbi sin forlystelsespark Dollywood Theme Park, hvor hun i den grad tog fusen på en af hendes fans med Downs Syndrom ifølge contactmusic.com.
Gage Blackwell fik nemlig muligheden for at synge flere af Dolly Partons store hits med hende, og de to fremførte blandt andet ”Islands in the Stream”,”Jolene” og ”9 to 5”.
- Det var bedre end Kenny, sagde Dolly Parton efter de havde sunget duet på hittet ”Islands in the Stream”, som sangerinden ellers er kendt for at synge med kollegaen Kenny Rogers.
Gage Blackwell skrev efterfølgende på sin Facebook-profil, at han havde haft den bedste oplevelse, samt at han elsker Dolly Parton og vil giftes med hende.