31. mar. 2015
Af Juliane Olsen
Emilie Esther: Jeg savner skolen rigtig meget
Emilie Esther
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
”X Factor”-vinderen Emilie Esther har været væk fra skolen i to måneder, og det vækker et savn hos hende.
Den 15-årige ”X Factor”-vinder Emilie Esther har godt nok klaret sig rigtig godt i talentkonkurrencen, hvor hun i fredags tog sejren hjem, men derfor kan hun godt savne hverdagen og skolen.
Hun har nu været væk fra skolen i to måneder, og den sidste tid har budt på autografskrivning, optrædener og rigtig mange interview.
- Jeg har ikke været i skole i to måneder, så jeg savner det rigtig meget. Det har været mærkeligt at være så meget væk, siger Emilie Esther til bt.dk.
Emilie Esther vil på efterskole
”X Factor”-vinderen ved derfor også, at hun har en del, der skal indhentes på skolebænken, for forude venter eksaminerne i 9. klasse.
Efter sommerferien regner Emilie Esther med at skulle en tur på efterskole.