Charlotte Bircow stiller op til Folketinget for Liberal Alliance
Den 53-årige fitnessguru Charlotte Bircow stiller op til Folketinget for Liberal Alliance, efter at hun tirsdag aften blev valgt på et opstillingsmøde i København Omegns storkreds.
Charlotte Bircow går ind i politik med et ønske om at få indflydelse på sundhedsområdet, og at der desuden skal ryddes op i den offentlige sektor.
- Vi har en offentlig sektor, der trænger til en god gang hovedrengøring. Vi har alt for mange regler og lappeløsninger, og vi bruger uendelig meget unødig tid, siger Charlotte Bircow i en pressemeddelelse ifølge politiken.dk.
Charlotte Bircow har spændende profil
Charlotte Bircow mener desuden, at politikerne skylder danskerne en grundig oprydning i disse problematikker, og at det bør være den nye regerings primære opgave.
Martin Peter Nilsson, der er formand for Liberal Alliance i København Omegns storkreds, er begejstret for valget og understreger, at fitness-dronningen har en spændende profil, der bliver et plus for partiet.
LÆS MERE: Charlotte Bircow: Derfor stod jeg frem med min sygdom.