9. apr. 2015
Af Juliane Olsen

TILLYKKE: Prins Charles fejrer 10 års bryllupsdag

Hertuginde Camilla og prins Charles
Hertuginde Camilla og prins Charles
Foto: AOP
Den britiske prins Charles blev gift med sin hertuginde Camilla i dag for 10 år siden.

Vejen til den dag hvor de endelig kunne blive smedet sammen som ægtepar var lang for 66-årige prins Charles og hans hustru, 67-årige hertuginde Camilla af Cornwall.

Men i dag kan de altså fejre deres 10 års bryllupsdag og romancen, der har varet i mere end 40 år, lever stadig i bedste velgående.

Prins Charles og hertuginde Camilla mødtes tilbage i midten af 1970’erne, og her startede et venskab, som senere udviklede sig til et romantisk forhold.

Gnisten kunne ikke slukkes

Forholdet mellem dem endte i første omgang, og prins Charles blev gift med lady Diana i 1981, mens hertuginde Camilla blev gift med Andrew Parker Bowles i 1973.

Gnisten imellem dem var dog så stærk, at de under deres ægteskaber endnu en gang indledte et forhold, og de blev begge skilt.

I 2005 kunne de så endelig gifte sig ved en borgerlig ceremoni, og her fik prins Charles’ hustru titlen hertuginde Camilla af Cornwall.

Den dag prins Charles bliver konge, vil hertuginde Camilla få titel af prinesessegemalinde frem for dronning, da hun er prins Charles' anden hustru.

LÆS MERE: Ny måling: Hertuginde Camilla bør blive dronning.

Læs mere om: