Mens vi venter: Her er alt, du skal vide om hertuginde Catherines fødsel
Den 33-årige hertuginde Catherine er sat til at føde sit andet barn i denne måned, og selv om det ellers har været fremme, at hun venter en pige, så har en talsmand for hoffet fastslået, at parret ikke kender kønnet.
Det samme var tilfældet, da prins George blev født i juli 2013, og prins William og hertuginden vil altså få besked om kønnet omtrent samtidig med resten af verden.
Ifølge hollywoodgossip.com vil fødselslægen Guy Thorpe Beeston desuden tilse fødslen ligesom sidst på Lindo Wing på St. Mary’s Hospital.
Nyheden bliver offentliggjort
Så snart hertuginde Catherine ankommer til hospitalet, vil Kensington Palace sende en offentliggørelse via email, og de officielle Twitter- og Instagram-konti vil også blive opdateret med nyheden.
Når fødslen er vel overstået, vil en kammertjener placere et stafelli med fakta omkring barnets køn, vægt og fødselstidspunktet på slotspladsen.
LÆS MERE: Prins William og hertuginde Catherine: Takker for støtten.