Mille Lehfeldt: Jeg har brug for min base
Mille Lehfeldt kaster sig gerne ud i store faglige udfordringer.
I den kommende tid står den på den ikoniske hovedrolle som Sally Bowles i ”Cabaret”, men 2015 har allerede budt på Mille Lehfeldt som femme fatale i ”Venus in Fur” og arbejde med filmen ”Lang historie kort”, som har premiere til maj.
LÆS MERE: Mille Lehfeldt i fræk, forførende rolle
For at vingerne kan bære til de store udfordringer, som hun gerne vil have lov at boltre sig i, er det uhyre vigtigt, at baglandet er i orden.
Mille Lehfeldt har brug for ro og stabilitet
- Det er altafgørende, at jeg har en urokkelig base derhjemme. Et skridsikkert fundament i form af min familie, mine venner og en meget stor kærlighed til den mand, jeg har valgt at leve sammen med, siger hun til Berlingske og fortsætter:
- Som skuespiller krænger man alle sine følelser ud big time, og bruger så enormt meget af sig selv, at det egentlig er ret ekstremt. For mit vedkommende er det i hvert fald vigtigt, at jeg kan komme hjem og være mig selv sammen med et menneske, der kender mig ud og ind. Jeg har i den grad brug for ro og stabilitet som en modvægt til mit arbejde.
Ham, der kan give ro og stabilitet derhjemme, er Sophus Kirkeby-Windeløv.
Mille Lehfeldt er gift med Sophus Kirkeby-Windeløw
De to har været gift siden 2008, men har kendt hinanden siden de var børn.
Deres forældre var nemlig gode bekendte, og fra 5. til 9. klasse gik de to i parallelklasse.
Det var dog først, da både Mille Lehfeldt og Sophus Kirkeby-Windeløw var færdig på teaterskolen, at de to blev kærester.
Han forstår desuden, de fordele og ulemper, der kan være ved at være barn af kendte forældre. Ligesom Mille Lehfeldt, der er barn af skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer, har Sophus Kirkeby-Windeløw sit efternavn fra forældre, der er velkendte af de fleste danskere, nemlig kunstneren Per Kirkeby og filmproducenten Vibeke Windeløw.