25. apr. 2015
Af Helle Skram de Fries

Silas Holst besøger Robert Hansen på hospitalet

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/silas_2.jpg
Jacob Ljørring/BILLED-BLADET
Musicalstjernen Silas Holst savner sin garderobe-makker i ”Dirty Dancing” og støtter sin ven med et opmuntrende besøg på Rigshospitalet i dag.

Allerede inden det stod klart, at Robert Hansen var alvorligt syg, fortalte Silas Holst, at han håbede, hans ven og kollega kom hurtigt tilbage på scenen.
Men det ildebefindende, der sendte Robert Hansen på hospitalet under ”Dirty Dancing” forestillingen i Tivolis Koncertsal, viste sig at være langt mere alvorligt.
Robert Hansen måtte natten til den 15. april gennemgå en otte timer lang operation i hjertet på grund af en flænge i hovedpulsåren.
Silas Holst er en af de skuespillere i forestillingen, der er meget tæt på Robert Hansen, fordi de deler garderobe.
Men her kommer Silas Holst til at vente forgæves på at få sin ven tilbage. Robert Hansen kommer ikke til at være med i denne omgang af "Dirty Dancing" - heller ikke når forestillingen om kort flytter til Musikhuset i Aarhus.
Det kommer til at tage tid, før Robert Hansen igen kan stå på en scene,

Silas rask igen

Men Silas Holst støtter sin ven, så godt han kan.
- Jeg er på vej ind for at besøge ham nu. Det er en ordentlig forskrækkelse, vi allesammen har fået, fortalte Silas Holst til BILLED-BLADET lørdag morgen.
Silas Holst har, som mange andre, været ramt af influenza, men er nu rask nok til at tage på hospitalsbesøg.
- Ja, feberen her heldigvis væk, så det går fint.

Robert Hansen
Robert Hansen
Foto: Jacob Ljørring

Læs mere om: