Jane Seymour: Jeg ved ikke, om jeg skal giftes igen
Den 64-årige skuespiller Jane Seymour har en mand i sit liv, men hun tvivler på, at hun kommer til at gå mod alteret igen.
Den tidligere ”Lille doktor på prærien”-stjerne fortalte for nylig til FOX411, at hun er tilfreds med at have et løst forhold efter sin skilsmisse, der skete efter mere end to årtiers ægteskab.
- Jeg ved ikke, om jeg har behov for at blive gift igen. Der er én i mit liv lige nu, som jeg virkelig nyder. Ingen ved, hvem det er, bare en sød, normal, kærlig person, som jeg faktisk mødte for 34 år siden, siger Jane Seymour.
Skilsmissen var hård
Skuespilleren forklarer, at hendes elsker har oplevet en skilsmisse, der lignede hendes, og at de nu har fundet sammen, hvilket de begge glæder sig over lige nu.
Jane Seymour siger desuden, at bruddet med hendes eksmand James Keach i april 2013 var meget, meget hårdt.