7. maj. 2015
Af Juliane Olsen

Prins Charles’ kusine: Charlotte er ikke William og Kates sidste barn

India Hicks
Prins Charles' kusine, India Hicks, forudser, at prins William og hertuginde Catherine ønsker sig endnu et barn.
Foto: AOP
Selv om de nu har en dreng og en pige, så bliver prinsesse Charlotte ikke prins William og hertuginde Catherines sidste barn, ifølge et familiemedlem.

Det kan godt være, at prinsesse Charlotte kun er fire dage gammel, men det hindrer ikke hendes forældre i allerede at overveje at udvide familien, hvis man skal tro et familiemedlem.

- Jeg tror, at Kate og William har fået den perfekte slutning med en dreng og en pige. Men jeg har dem mistænkt for ikke at stoppe her, siger prins Charles’ kusine, India Hicks, ifølge people.com.

Det er en følelse, som flere andre, der er tæt på det kongelige par, er enige i – i sidste måned, da stemningen op til fødslen var i kog, forudså en anden ven, at uanset kønnet på barnet, så ville der komme et til.

Lady Diana ville være bevæget

India Hicks er tæt på den britiske kongefamilie, og hun var blandt andet brudepige ved lady Diana og prins Charles' bryllup.

Hun mener også helt bestemt, at prins Williams afdøde mor ville være dybt bevæget over, at barnebarnet nu er opkaldt efter hende.

LÆS MERE: Prins William og hertuginde Catherine tager familien med på landet.

Læs mere om: