8. maj. 2015
Af af Casper Nielsen

Cirkusrevyen klar til valget

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho2983.jpg
Martin Høien / BILLED-BLADET
Lisbet Dahl og resten af Cirkusrevyen har både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt med i et at årets store satiriske numre på scenen, men det bliver skrevet om, hvis statsministeren udskriver valg.

Lisbet Dahl, Cirkusrevyens instruktør, er rustet til det folketingsvalg, som man venter statsminister Helle Thorning-Schmidt snart udskriver.

-En revy skal jo være politisk aktuel, og derfor har Cirkusrevyen både en plan A, B og C klar i tilfælde af valget, siger Lisbet Dahl.

-Først og fremmest har vi dog valgt at koncentrere os om at blive færdige til premieren, og så må vi ellers justere i teksterne alt afhængig af hvordan det går, siger Lisbet Dahl til BILLED-BLADET.

Cirkusrevyen har tre valg-numre

Cirkusrevyen 2015 har tre numre med i år, der kan blive berørt af den politiske situation.

Et af glansnumrene blev præsenteret på dagens pressemøde med Cirkusrevyen i teltet på Bakken.

VIDEO: Ulf Pilgaard drilles af kollegaerne

Lisbeth Dahl er Lars Løkke

I sketchen er Lisbet Dahl forklædt som Lars Løkke Rasmussen i en hed debat med Ditte Hansens Helle Thorning-Schmidt – en debat, der styres af Clement Kjærsgaard i Henrik Lykkegaards komiske skikkelse.

Det er blandt andet det nummer, der kan blive skrevet om, hvis valget udskrives og afgøres, mens Cirkusreyven – der har premiere torsdag den 14. maj - spiller.

Vant til mulige omskrivninger

Heldigvis har Lisbet Dahl stor rutine i at håndtere politisk omskiftelighed.

Sidste år, da der var debat om, hvorvidt Lars Løkke ville blive eller gå som formand for Venstre, arbejdede Lisbet Dahl også med to forskellige tekster i et nummer, hvor hun parodierede Løkke.

Den aften, hvor Løkkes politiske skæbne blev afgjort, gik hun ind på scenen i Cirkusrevyen med begge tekster, og spurte publikum, hvilken én de helst ville høre.

LÆS OGSÅ: Ditte Hansen genforenet med Cirkusrevy-holdet

Vil høre om afgået Løkke

Den tekst hvor han stadig var formand – eller den hvor han var gået.

- Og de ville sgu helst høre den sidste, fortæller Lisbet Dahl, der dog næste dag kunne konstatere, at Løkke stadig sad som formand.

Det er samme politiske farvand Cirkusrevyens stjerner skal manøvre gennem i denne sæson.

Men det er også et rutineret hold, der foruden Lisbet Dahl selv består af Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard og den genkomne Ditte Hansen.

Læs mere om: