13. maj. 2015
Af Lene Skriver Bak

Natalie Portman skal spille kvindelig topdommer

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/natalie-portman.jpg
All Over Press
I en kommende film skal Oscar-vinderen Natalie Portman spille en kvindelig højesteretsdommer, der kæmpede for kvinders rettigheder.

Natalie Portman, der vandt en Oscar for sin rolle i ballet-filmen "Black Swan", har sagt ja til rollen som Ruth Bader Ginsburg, som var den bare anden kvinde, der blev udnævnt til dommer ved den amerikanske højesteret.

Det skriver Deadline.

Rollen i filmen, der har titlen ’On the basis of sex’ (på basis af køn, red.), er en oplagt mulighed for Natalie Portman til at vise, hvad hun duer til i biografi-genren.

Manuskriptet til filmen, der følger Ruth Ginsburgs kamp for ligestilling og lige rettigheder gennem hele sin karriere, er skrevet af Daniel Stiepleman.

Ruth Ginsberg blev udpeget til højesteret i 1993 af den daværende præsident Bill Clinton, og er den bare anden kvinde, der har indtaget en sådan position. Time Magazine udpegede hende som ikon, da magasinet udgav den årlige liste ’Time 100’ over de mest indflydelsesrige mennesker.

Læs mere om: