22. maj. 2015
Af Juliane Olsen

Kandis-Johnny ligger højt på hitlisten

Kandis-sangeren, Johnny Hansen, har stor succes med sit nye album "My Favourite Country Songs", som han har indspillet i USA.
Kandis-sangeren, Johnny Hansen, har stor succes med sit nye album "My Favourite Country Songs", som han har indspillet i USA.
Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Johnny Hansens nye album ”My Favourite Country Songs” ligger lige nu nummer et på den danske albumhitliste.

Den 49-årige Kandis-sanger Johnny Hansen har brugt sin bryllupsrejse i USA på at indspille albummet ”My Favourite Country Songs”, og det er faldet i særdeles god jord hos hans danske fans.

Albummet ligger lige nu nummer et på den danske hitliste med en score på 1203, skriver eb.dk.

Johnny Hansen slår Linnet og Seebach

Det er dog ikke en helt så pæn score, som Johnny Hansen havde med sit seneste album ”16”, der solgte 2572 eksemplarer i den første uge.

Længere nede på listen ligger Anne Linnet på en fjerdeplads med ”Alle mine drømme er til dig”, mens Rasmus Seebach er placeret på en tiendeplads med ”Ingen kan love dig i morgen”.

LÆS MERE: Kandis-Johnny har succes i USA

Læs mere om: