Prinsesse Isabella skal lægge navn til Samsø-færgen
Den otteårige prinsesse Isabella skal nu lægge navn til færgen, der hidtil har været kaldt M/F Samsø.
Fejringen af navngivningen skal foregå den 6. juni, hvor prinsesse Isabella selv vil døbe fartøjet.
- Det er en fantastisk ære at få lov at opkalde skibet efter en af de kongelige. Det er ikke noget, som sker hver dag, og det er en fantastisk ting for Samsø, siger direktør for Samsø Rederi til TV 2 Østjylland.
LÆS OGSÅ: Norges prinsesse Ingrid Alexandra navngav båd - med lidt besvær
Flere kongelige har lagt navn til
Ud over prinsesse Isabella har også kronprins Frederik, prins Joachim og dronning Ingrid lagt navne til færger.
Færgen, der for fremtiden altså skal hedde Prinsesse Isabella, sejler mellem Sælvig på Samsø og Hou i Jylland.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mary og børnene klappede kalve til Økodag