Karsten Ree og Janni udsætter bryllupsfesten
Den 9. april offentliggjorde Karsten Ree og hans Janni, at de var blevet gift på Rudersdal Rådhus.
Parret var ellers i gang med at planlægge et stort bryllup, men en kræftdiagnose til den kommende brudgom gjorde, at de besluttede sig til at blive gift med det samme.
LÆS MERE: Karsten Ree og Janni er blevet gift
Karsten Ree i behandling
Det var planen, at brylluppet skulle fejres med en stor fest 27. juni, men nu har Karsten Ree og Janni valgt at udskyde festen på ubestemt tid.
Karsten Ree skal nemlig i kemobehandling og parret vil ikke risikere, at han er for syg til at kunne nyde festen.
- Vi ved jo ikke, hvordan Karsten reagerer på behandlingerne. Derfor har vi aflyst festen den 27. juni, siger Janni Ree til Ekstra Bladet og fortsætter:
- Jeg skulle gerne have en rask mand med op ad gulvet.