11. jun. 2015
Af Lene Skriver Bak
Prins Carl Philip og Sofia har selv valgt sangen til brudevalsen
Prins Carl Philip og Sofia Hellqvist har valgt deres brudevalssang.
All Over Press
Når prins Carl Philip og Sofia Hellqvist skal danse brudevals, bliver det til nummeret ”Sofias brudevals”, som parret selv har valgt. Hør sangen her.
Svensk Damtidning kan torsdag oplyse, at prins Carl Philip og Sofia Hellqvist har valgt, at de skal danse brudevals til nummeret ”Sofias brudevals”, som er skrevet af Pelle Arhio og synges af Per Bredshammar.
Sangeren afslører, at det var prins Carl Philip og Sofia selv, der valgte nummeret.
- Prinseparret var tidligt ude og spurgte, om det var okay at bruge sangen, siger Per Bredshammar.
Prins Carl Philip og Sofia på danseskole
Valget af sangen betyder, at prins Carl Philip og Sofia Hellqvist har haft brug for ekstra hjælp op til brylluppet.
- Prinseparret har sammen med en danselærer øvet valsen, som er ganske svær, da den er meget langsom, siger sangeren.