15. jun. 2015
Af Lene Skriver Bak

David Beckham får rolle i film om kong Arthur

Når Guy Ritchie optager sin film ”Knights of the Round Table” er det med fodboldstjernen David Beckham på rollelisten.

David Beckham har tidligere arbejdet sammen med filminstruktøren Guy Ritchie.

De to har nemlig lavet en reklamefilm for den undertøjslinje, David Beckham har lavet for H&M. Den korte reklamefilm blev vildt populær og er i skrivende stund set mere end 760.000 gange på David Beckhams YouTube-kanal.

https://imgix.billedbladet.dk/beckham450.jpg
Guy Ritchie og David Beckham bag kameraet, mens de indspillede reklamefilm for H&M.
All Over Press

Nu arbejder de to sammen igen. Guy Ritchie har nemlig givet David Beckham en rolle i den kommende film om kong Arthur, der har fået titlen ”Knight of the Round Table”.

David Beckham i middelalder-outfit

Ifølge hjemmesiden Film Divider får den rolle, David Beckham har fået, særligt fokus omkring den klassiske scene, hvor kong Arthurs sværd skal fjernes fra stenen.

Hjemmesiden forklarer, at David Beckham i middelalder-outfit vil blive udstyret med små vittigheder, der spiller på hans fortid som fodboldspiller, og tanken er, at hans rolle skal se sig selv om en stor spiller i historien, som selvfølgelig bliver ret irriteret, når det er en anden – og mindre betydningsfuld – der kan fjerne sværdet.

David Beckham er ikke den eneste stjerne på rollelisten. Fodboldikonet deler skærmen med blandt andre Jude Law, Mikael Persbrandt og Charlie Hunnam, der er kendt for hovedrollen i TV-serien ”Sons of Anarchy”.

Læs mere om: