18. jun. 2015
Af af Ken Richter
VIDEO: Regentparret lagde til kaj i Aarhus
Prins Henrik og dronning Margrethe gik torsdag ombord i Aarhus, hvor de skal holde sommerferie på Marselisborg Slot til 9. juli.
Ombord på kongeskibet Dannebrog kom regentparret på valgdagen sejlende til Aarhus.
Her holder de sommerferie på Marselisborg Slot indtil 9. juli, hvor de skal på besøg i Grønland.
Ankomsten til Aarhus Havn forløb uden større postyr, og kun de to spejdere, Christian og Simon fra Delfinerne i Egå, var mødt frem med deres fane.
– Det var meget venligt, bemærkede majestæten til de to standhaftige spejderdrenge, der også fik en lille snak med prinsgemalen, inden regentparret sammen med deres gravhunde blev kørt op til slottet.