27. jun. 2015
Af af Luise Marie Bekker

Pigen med knogler af glas er glad: Jeg har intet brækket i to måneder

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/img_2991.jpg
Foto: Luise Marie Bekker
Marie Holm Laursen, der er kendt fra TV 2-programmet ”Pigen med knogler af glas”, er inde i en god periode.

- Det går rigtig godt, siger Marie, da BILLED-BLADET møder hende på Danmarks nye festival Tinderbox i Odense, hvor hun hygger sig med veninderne Matilde og Nina.

Marie fra Risskov lider af den genetiske sygdom osteogenisis imperfecta (medfødt knogleskørhed), der gør, at hun har meget skøre knogler, og at hun til daglig sidder i kørestol. Hun har brækket knogler over 400 gange, og hendes historie rørte seere i TV 2-programmet "Pigen med knogler af glas”. Til efteråret kan seere igen følge den hårdt ramte, men optimistiske pige, som endnu engang er blevet fulgt af kameraer.

Afbrød gymnasiet

Desværre blev den unge kvinde nødt til at afbryde sine studier på gymnasiet.

- Det var for besværligt, for jeg havde for meget fravær, og det var svært fagligt. Jeg fik en mindre hjerneskade i niende klasse efter et styrt, og jeg det har betydet mere, end jeg regnede med i første omgang, fortæller Marie.

Når hun så alligevel fortæller, at det går godt, er det fordi, at Marie har fokus på helt andre ting:

- Jeg har ikke brækket en knogle i to måneder, smiler hun og fortsætter: - Og så har jeg jo sommerferie og tid til mine venner.

Marie skal hygge sig på den fynske festival hele weekenden.

https://imgix.billedbladet.dk/img_2990.jpg
Marie hygger på Danmarks nye festival Tinderbox i Odense med veninderne Matilde og Nina.
Foto: Luise Marie Bekker

Læs mere om: