Birgitte Raaberg plejer sin travle mand
- Næ, jeg skal skam ikke holde sommerferie, jeg skal pleje min travle mand, fortalte skuespiller Birgitte Raaberg med et skælmsk smil på læben.
Hun og gemalen Troels Frydensberg, der har travlt som produktionsleder på Bellevue Teatret, var til premiere på "Visen om Sidsel" i Grønnegårds Teatret.
- Jeg tænder op i grillen, så den er klar, når Troels kommer hjem, og ellers går jeg og skriver på en hemmeligt projekt, lød det fra Birgitte Raaberg.
Udover det skal hun til efteråret spille med i forestillingen "Lilys Danmarkshistorie" på Hippodromen på Folketeatret. Stykket er lavet over Pia Fris Laneths bog med samme titel og er en musikalsk fortælling om tre generationer af kvinder fra Vestjylland og Vesterbro.
Stykket har premiere den 18. november.