Prinsesse Marie besøgte Roskilde Festival
Der mødte prinsesse Marie et hav af indtryk, da hun i dag besøgte Danmarks største festival. Støv i luften og andre duftindtryk hører med festivaler i den størrelse. Marie tog det hele i stiv arm og vandrede hjemmevant rundt mellem de mange gæster.
Baggrunden for hendes visit er hendes engagementet i Folkekirkens Nødhjælp, og under besøget besøgte Marie blandt andet pantboden, hvor glas, dåser og flasker sorteres - og på den måde genererer indtægter til hjælpeorganisationen.
Det var prinsessens første festivalbesøg i Roskilde, men forhåbentlig ikke det sidste.
- Jeg får ikke mulighed for at høre musik i dag. Men det kunne være hyggeligt at komme tilbage en anden gang. Gerne i selskab med mine to store drenge, sagde prinsessen inden hun igen tog tilbage mod København.