Kong Willem-Alexander: Populær regent
Han har været alene hjemme de seneste dage. Hans smukke hustru, dronning Maxima, har nemlig været i Filipinerne, hvor hun bl.a. har besøgt ananasplantager.
Imens har kongen så taget sig af de hjemlige gøremål, og selvom han har måttet undvære sin kone, har han fået en flot modtagelse på sin færd rundt i landet. Han har bl.a. besøgt byen Oudewater i forbindelse med byens 750-års fødselsdag. Og som man kan se på billedet, var byens borgere ovenud glade for at se deres konge i egen høje person.
Under besøget i Oudewater besøgte kong Willem-Alexander en kirke og han afslørede et monument. Også på en sejltur på floden gennem byen stod folk langs kajen og klappede og vinkede til kongen, der netop har rundet sit 2-års jubilæum som landets regent.
Det er ikke bare i Oudewater, at Willem-Alexander har gjort sig bemærket. Det gjorde han også dagen før, hvor han spillede på tromme i byen Heerde. Det kan du se billeder af her.