Paul McCartney trækker kendte til Roskilde Festival
- Det er meget stort, siger Eva Harlou til BILLED-BLADET, da vi møder hende på Roskilde Festival.
Hun taler selvfølgelig om den koncert, hun skal overvære lørdag aften, hvor Paul McCartney spiller både sine egne og nogle af The Beatles' numre.
- Vi hørte The Beatles i mit barndomshjem, og Thomas (Troelsen, red.) er Beatles-fanatiker, siger den tidligere "X Factor"-vært, der netop har afsløret, at hun har droppet værtsjobbet for en tid til fordel for nye arkitektprojekter.
Det store trækplaster
Og Eva er ikke den eneste kendis, BILLED-BLADET har spottet på festivalen, som har taget turen til Roskilde for at høre Sir Paul McCartney.
Også navne som Nikolaj Lie Kaas, Adam Duvå Hall, Steen Stig Lommer og Sarah Grünewald fortæller, at de bruger deres lørdag aften blandt titusindevis af andre danskere for at høre McCartney.
Festivalen melder udsolgt lørdag på grund af det store navn, der gæster Danmark.
Læs alt om de kendte på Roskilde Festival torsdag i BILLED-BLADET.