Prinsesse Charlottes dåb: Her er navnene på fadderne
Kensington Palace har netop offentliggjort navnene på de fem personer, der skal stå faddere ved prinsesse Charlottes dåb.
Der er tale om to kvinder og tre mænd. Den største overraskelse er, at der ikke er et eneste medlem af den kongelige familie på listen. Engelske bookingbureauer havde ellers regnet med, at prinsesse Beatrice og Eugenie ville være blandt fadderne, men de skal ikke engang med til dåben. Det skal Peter Phillips, Zara og Mike Tindall heller ikke. Det skriver The Telegraph.
Prins Willliam har valgt to af sine venner fra skoletiden gennem mange år, Thomas van Straubenzee og James Meade.
Hertuginde Catherine har valgt sin veninde Sophie Carter og Adam Middleton, der er en fætter på hendes fars side.
Det mindst ventede navn på listen er Laura Fellowes, der er en niece til prins Williams afdøde mor, prinsesse Diana. Således bliver båndet til Diana endnu engang understreget, idet kirken også er den selvsamme kirke, hvor Diana blev døbt i 1961.
Husk, at købe BILLED-BLADET på torsdag, hvor vi bringer alle de flotte billeder fra prinsesse Charlottes dåb.