TILLYKKE: Kronprins Haakon fylder 42 år
Kronprinsesse Mette-Marit og børnene prinsesse Alexandra og prins Sverre Magnus samt Marius Borg Høiby kommer sikkert til at være i selskab med kronprins Haakon på hans fødselsdag.
Mandag fylder han nemlig 42 år, og det skal naturligvis fejres på behørig vis.
Kronprins Haakon kom til verden på Rikshospitalet den 20. juli 1973, og tre dage senere informerede kong Olav den norske regering om fødslen.
Dronning Margrethe stod fadder til kronprins Haakon
Ved samme lejlighed blev kronprins Haakons navne offentliggjort, og han blev senere døbt med vores dronning Margrethe som fadder.
Ifølge Svensk Damtidning bliver næste uge en travl en af slagsen for det norske kronprinspar, for den 22. juli skal kronprinsessen nemlig medvirke i gudstjenesten ”Fredstanker, framtid og håp” i Oslo Domkirke.
Den 24. juli skal kronprinsparret så deltage i Olsokdagene i Stiklestad, og efterfølgende skal parret i teatret, hvor de skal premiere på ”Spelet om Heilag Olav”.
LÆS MERE: Den norske kronprinsfamilie fejrer Norges nationaldag