Chris O’Neill: Det er mig, der forsørger familien
Den 41-årige amerikanske erhvervsmand Chris O’Neill forklarer i et stort interview med den svenske avis Expressen, hvorfor det har været vigtigt for ham at have sin familie hos sig, mens han arbejder i London.
I foråret kom det frem, at den dengang gravide prinsesse og hendes mand havde planer om at flytte til den britiske hovedstad efter få måneder i Stockholm på grund af amerikanerens arbejde.
- Jeg er familiens forsørger og skal bringe mad på bordet. Jeg har et job, hvor jeg ikke kan forudsige, om jeg skal ud på en officiel opgave få måneder ude i fremtiden, siger Chris O’Neill til avisen.
LÆS MERE: Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill takker for opmærksomheden ved prinse-fødsel
Efteråret bliver travlt
Prinsesse Madeleine nedkom med barnets andet barn, prins Nicolas, i juni i år, og parret har i forvejen prinsesse Leonore, der blev født i februar 2014.
Det bliver altså en travl tid forude for Chris O’Neill og prinsesse Madeleine med flytningen til London og prins Nicolas’ barnedåb i efteråret.