Anders W. Berthelsen: Min datter betyder, at jeg fokuserer
Den 45-årige skuespiller Anders W. Berthelsen er netop nu aktuel i rollen som umoden komiker i filmen ”Comeback”.
Her spiller han en mand, der forgæves forsøger at holde fast i sin ungdom, mens han lægger afstand til sin teenagedatter – det samme gælder på ingen måde for skuespilleren privat.
- Min datter betyder, at jeg fokuserer og er til stede. Jeg elsker at hente hende i fritteren og gå hjem og bare være sammen. Jeg synes, livet er godt. Jeg føler faktisk ikke, jeg har så meget at brokke mig over, siger Anders W. Berthelsen i et interview med Femina.
LÆS MERE: Anders W. Berthelsen overraskede i bar numse ved modepris-fest
Anders W. Berthelsen prioriterer familien
Han og hustruen, produktionsleder Christina Pind Rasmussen, arbejder indenfor samme branche, og de er gode til at aflaste hinanden i deres freelanceliv.
Det er også ensbetydende med, at der ikke altid er så meget tid til vennekredsen, men skuespilleren vedkender, at han bruger sin primære tid med den lille familie.