10. aug. 2015
Af af Ken Richter, Trine Larsen og Juliane Olsen
Dronning Margrethe holder ferie på Château de Cayx
Dronning Margrethe drager til Frankrig for at holde ferie med prins Henrik.
Foto: Alex Tran/BILLED-BLADET
Regentparret holder ferie på Château de Cayx i august, og dronning Margrethe slutter sig nu til prins Henrik på det franske vinslot.
Dronning Margrethe forlader nu Danmark og overlader regentposten til kronprins Frederik for at holde ferie på Château de Cayx i Frankrig.
Kronprinsen vil således være regent fra den 11. august til den 28. august, hvorefter dronning Margrethe igen vil overtage hvervet.
Allerede sidst i juli afslørede dronning Margrethe, at hun vil fortsætte sin ferie i det franske efter opholdet på Gråsten Slot, da hun blev spurgt af BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Dronningens frisør Poul Nejlund: Jeg er aldrig blevet bedt om at lave det om
Prins Henrik er taget af sted
- Ja, i august. Ja, prinsgemalen tager af sted lidt før mig, for jeg vil gerne have nogle flere dage på Gråsten, men så mødes vi i Frankrig, sagde regenten.
Prins Henrik drog mod slottet allerede den 1. august.