Thomas Evers Poulsen holdt dansepause i cirkus
Thomas Evers Poulsen parkerede danseskoene og holdt pause fra træningen til "Vild med dans" for at tage i cirkus lørdag eftermiddag.
Cirkus Arena inviterede i samarbejde med BILLED-BLADET til forestilling til fordel for organisationen Familier med kræftramte børn - og Thomas bakkede op om den gode sag med niecen Maddie.
- Ja, vi glæder os meget til en tur i cirkus. Og vi må ikke dansetræne i weekenderne endnu, sagde Thomas Evers, der indtager dansegulvet med skuespilleren Ena Spottag, når "Vild med dans" har premiere fredag.
LÆS MERE: Thomas Evers Poulsen i Legoland med sin lille nevø
Thomas Evers Poulsen glad for, at der stadig er tid inden premieren
- Det går rigtigt godt med Ena, og vi har det så sjovt sammen. Men jeg er glad for, at vi stadig har nogle dage til at få det sidste på plads, smilede Thomas Evers Poulsen.
Alle billetindtægter fra cirkusforestillingen går ubeskåret til Familier med kræftramte børn.