8. sep. 2015
Af Juliane Olsen
Hertuginde Catherine vender tilbage fra barsel
Hertuginde Catherine vender snart tilbage til sine officielle pligter efter at have født sin datter.
Foto: AOP
Det blev til fire måneders barsel for hertuginde Catherine, der i maj fødte sit andet barn, prinsesse Charlotte – nu vender hun tilbage til pligterne.
Den 33-årige hertuginde Catherine har planer om at vende tilbage til sine officielle pligter indenfor de kommende uger.
Ifølge Daily Mail vil hun blandt andet optræde ved åbningsceremonien for Rugby World Cup efter at have født prinsesse Charlotte i maj.
Hun har indtil nu tilbragt sommeren med sin nyfødte datter og sønnen, prins George, men vil altså nu genoptage et begrænset antal pligter.
Blandt andet skal hertuginden besøge behandlingscenteret Anna Freud Centre i London som et led i en række opgaver med fokus på psykiske syge børn og unge.
LÆS MERE: Hertuginde Catherine: Prins George tror, at han er ældre end to år