Musikken gik lige ind hos prinsesse Benedikte
For prinsesse Benedikte blev det et glædeligt gensyn med Berlin, da hun mandag aften overværede en koncert med Det Kongelige Kapel i koncertsalen, hvor Berlinerfilharmonikerne normalt holder til.
Akustikken var fantastisk og flere af musikerne udtrykte en kæmpe glæde over, at de nu skulle spille på en scene og ikke i graven, hvor de normalt holder til.
Prinsesse Benedikte nød Carl Nielsen-musik
Og prinsesse Benedikte så ud til at nyde det afvekslende program, som både rummede musik af Per Nørgaard og Carl Nielsen.
Specielt den sidste komponist faldt i publikums smag og kapetellet spillede sig både ind i berlinernes - og prinsesse Benediktes hjerte.
Prinsesse Benedikte indledte med koncerten et minibesøg i Berlin og tirsdag bliver det til et besøg på den skandinaviske skole, som har til huse i den tyske hovedstad.