Kæmpefesten hos Caroline Fleming: Kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie er ankommet
Caroline Fleming startede allerede i går aftes fejringen af sin 40-års fødselsdag. Det skete ved et stort krebsegilde i er telt i haven på Valdemar slot, hvor 120 gæster deltog. Lige nu er omkring 180 gæster ved at gøre sig klar til aftenens fest på selve slottet, hvor den tidligere baronesse er født og opvokset og altså har ønsket at lade sig fejre.
Blandt denne aftens gæster er kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie, der ankom til slottet her til aften. De har nu tid til omklædning, og det bliver også nødvendigt. Aftenens tema er nemlig eventyr, og alle kvinder er opfordret til at møde op som engle og alfer med stjerne og vinger.
Festlighederne på Valdemar slutter søndag middag efter en storslået brunch i slottets gobelinsal.