24. sep. 2015
Af af SØNDAG, redigeret af Louise Aarkrog, webredaktionen

Anne Laxholm om ægteskabet: Jeg har kylet ting efter ham i arrigskab

Anne Laxholm
Dansedommeren Anne Laxholm har haft adskillige kontroverser med sin kære ægtemand og dansepartner, Hans-Henrik, men de er altid blevet gode venner igen.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Hun virker altid så mild og sød i "Vild med dans", men Anne Laxholm har også temperament. Og det er oftest ægtemanden Hans-Henrik som får det at føle.

Da hun var 15 år, mødte hun Hans-Henrik første gang.

Hun fik sin mor til at ringe til danseskolens ejer for at forhøre sig om, hvorvidt han kunne være en potentiel dansepartner.

– Desværre var han optaget, fik min mor at vide. Men hun var ikke sådan en, der gav op, så ikke længe efter havde hun fået arrangeret, at Hans-Henrik kunne danse latin med sin faste dansepartner og standard med mig. I hvert fald for en sæson. Efterfølgende kunne man jo så følge op på, hvilken dansepartner han opnåede de bedste resultater sammen med, og hun kunne så blive hans dansepartner fremover.

Anne-Mette Rasmussen om at blive 50: Man behøver jo ikke at gå i stå! Læs mere på søndag.dk (link fjernet)

Han var alt for høj

Anne Laxholm og Hans-Henrik begyndte at danse, og det gik jo som bekendt godt.

Rigtig godt – selv om Hans-Henrik egentlig med sine knap 190 cm var for høj til Anne Laxholm.

Anne Laxholm fik da også hurtigt et godt øje til ham, for han var en pæn fyr, mørkhåret og selvsikker.

Selv var hun ikke selvsikker, snarere lidt genert og selvkritisk.

Som så mange andre unge piger, syntes Anne Laxholm ikke, at hun var noget særligt.

Hun følte sig ikke specielt køn og syntes også, at hun var lidt for tyk.

Men danseambitionen havde Hans-Henrik og Anne Laxholm til fælles: De brændte begge efter at blive bedre.

Og de var indstillede på at træne hårdt og længe, og på at turneringer kom før fester.

Hvornår blev de så kærester?

Men hvornår blev Hans-Henrik og Anne Laxholm egentlig kærester?

Anne Laxholm husker det ikke præcist, men hun husker den første gave, Hans-Henrik gav hende, et spinkelt guldarmbånd, som han havde med hjem til hende fra en rejse.

Anne Laxholm har det stadigvæk.

Kort før hendes 18-års fødselsdag blev de forlovede, hvilket udløste en mindre krise i Anne Laxholms hjem.

For hendes mor mente, at Anne Laxholm var alt for ung til at forlove sig.

Både Anne Laxholm mor og Hans-Henrik havde temperament og tørnede ofte sammen:

– Min mor følte nok også, at Hans-Henrik trak mig væk fra hende. Jeg elskede dem begge to, men jeg følte ofte, at jeg var mægleren, der stod i midten og måtte glatte ud. Jo, der var ofte knas og spændinger der, siger Anne Laxholm til SØNDAG.

Mia Lyhne ærlig om at være alenemor til tvillinger: Jeg ville ønske, vi havde været to! Læs mere på søndag.dk (link fjernet)

Giv mig et år af dit liv, så får du resten af mit

Da Anne Laxholm var 21 år, blev hun og Hans-Henrik gift.

De nygifte flyttede ind i en fin lejlighed i Helsingør, nye lædermøbler blev indkøbt, og især Anne Laxholm nød at have fået sit eget lille hjem.

Hun havde også fået sig et job som tresproget korrespondent, uddannelsen havde hun taget, så det var helt perfekt.

– Men ikke mindst Hans- Henrik ville så gerne til England. Han mente, at vi kunne få en ny tilværelse der, blive bedre dansere, og at det ville være sundt for os at komme ud og stå på egne ben. I hvert fald syntes han, at vi skulle prøve det af i et år: "Giv mig et år af dit liv, så får du resten af mit," sagde han til mig, og sådan blev det. Og det viste sig jo at være meget godt, også selv om jeg først ærgrede mig over at skulle flytte væk fra vores dejlige lille lejlighed.

Kunne skændes så taget løftede sig

Alt var ikke altid ren idyl imellem Hans Henrik og Anne Laxholm, faktisk kunne de skændes, så taget løftede sig, og Anne Laxholm har endda en gang i arrigskab kylet et bæger hytteost efter Hans-Henrik.

– Det gik heftigt for sig nogle gange. Temperament havde især Hans-Henrik masser af. Mit temperament var nok lidt mere indædt med enkelte undtagelser, for eksempel den dag med hytteosten. Det skete efter en træning, hvor jeg følte, at han havde kritiseret mig urimelig meget. Så jeg kylede osten efter ham, men han nåede lige at lukke døren i, så den ikke ramte ham. Desuden syntes han også bare, at det var sjovt, at jeg var blevet så rasende.

Ville myrde – men aldrig skilles

Anne Laxholm gik også hjemmefra et par gange – og holdt sig væk, indtil vreden var dampet af.

– Når man danser, har man kun sin partner at afreagere på. Der er ikke nogen tennisketsjer, man kan kyle med, eller nogen golfkølle man kan slå ned i jorden. Man har kun hinanden. Og vi har altid haft kemi, men den har også nogle gange haft en slagside. Jeg har flere gange haft lyst til at myrde Hans-Henrik, men ikke skilles, siger Anne Laxholm til SØNDAG.

Læs mere om: