Ena Spottag tager til Malmø
- Det hjalp at danse. Min krop kan godt lide det, og det sender endorfiner rundt. Men det har været en ret kaotisk uge.
Sådan fortalte skuespiller Ena Spottag til BILLED-BLADET, efter hun og Thomas Evers Poulsen havde danset en flot salsa, der indbragte dem aftenens næsthøjeste pointtal.
Ena Spottag rekreeerer i Sverige
I ugen op til program 3 har Ena Spottag været sendt under dynen med influenzalignende symptomer og har derfor kun kunnet træne sporadisk.
Men heldigvis var hun frisk nok til at gennemføre fredagens show.
- Nu tager jeg på weekend-rekreation i Malmø, hvor jeg har nogle gode venner. Vi skal spille Play Station og gå nogle ture i byen, fortalte Ena Spottag.
Ena og Thomas skal danse tango
Efter weekendens rekreation i det svenske står den igen på hård træning med Thomas Evers Poulsen.
Parrets næste udfordring er tango.
- Det bliver svært – og sjovt, lyder Ena Spottags spådom.