Christian Arhoff fortalte, hans mor var død: Det viste sig at være en løgn, han ikke selv kendte til
I løbet af december bringer vi BILLED-BLADETs nostalgiske julekalender, hvor vi hver dag frem til juleaften pakker en historie ud fra dansk underholdnings både glamourøse og brogede fortid. Vi dykker ned i filmklassikerens finurlige detaljer, de glemte skæbner og giver et gensyn med datidens helt store skuespillere.
Hans navn stod øverst på revyplakaterne, og i lystspil gjorde han den som den hjertevarme fjollerik med fistelstemmen og de flade a’er. Men bag Christian Arhoffs fjogede mimik gemte der sig et liv, som de færreste kendte til. Paradoksalt nok heller ikke ham selv.
Christian Arhoff var meget privat, og han fortalte ikke meget om livet bag scenen. Han gjorde dog enkelte undtagelser.
Blandt andet bliver han i 1945 nødsaget til det, da det kommer frem, at han står opført i Bovrup-kartoteket, der rummer navnene på medlemmer af det danske nazistparti. Der er dog ikke noget, som tyder på, at han er en markant nazist – han har meldt sig ind i 1941 og melder sig ud igen året efter. Det spiller dog ingen rolle, og skandalen ruller. På toppen at sin karriere bliver han abrupt udelukket fra underholdningsbranchen, og både dengang og efter forsøger han at forklare og undskylde. Senere bliver han dog taget til nåde og medvirker i en række film og forestillinger.
Barndommen er heller ikke et samtaleemne, Christian Arhoff går ind i. Det er et mørkt og lukket kapitel, alligevel indvier han på et tidspunkt danskerne i, at han er født i Horsens, og at hans forældre dør, da han er 3 år. Det skal dog vise sig at være en løgn.
I udarbejdelsen af biografien om Christian Arhoff ”Okkenej, okkeja” fra 2013 dykker filmhistorikren Poul Malmkjær ned i skuespillerens baggrund, og her støder han på en familiehemmelighed, som Christian Arhoff sandsynligvis aldrig kendte til.
Forældreløs som 3-årig
Christian Arhoff bliver rigtignok født i Horsens i 1893 som søn af Anna Andrea Petersen, der aldrig bliver kaldt andet end Ane, og Lars Hansen Jensen, der er slagter. Ved dåben får han navnet Christian Hansen Jensen, og først senere i livet kommer han til at hedde Arhoff. Navneskiftet skal senere blive det, der afslører familiehemmeligheden.
Arhoff fortæller selv, at han som lille bliver forældreløs og kommer i pleje. Det gør han hos sin tante Thoria, der tager den lille dreng til sig. Han er dog aldrig officielt et plejebarn.
Da han er gammel nok, begynder han på Birkerød Kostskole i 1905. Faster Thoria, der er en velhavende dame, betaler for nevøens ophold, ligesom han bor hos hende, når han ikke er på skolen.
Faster Thoria adopterer dog aldrig sin nevø – og det er der måske en grund til. Den manglende adoption bliver dog en hindring, da familien i 1910 beslutter sig for at skille sig af med deres ’Jensen’. På vegne af sin familie søger Christians onkel Emil om navneforandring hos Nyt Genealogisk Institut. Christian er 17 år, umyndig og ikke adopteret, og et sådan navneskift kræver en tilladelse fra hans værge.
"Afdød" afsender afslører familiehemmelighed
Navneskiftet går igennem, da instituttet pludselig modtager et brev. Afsenderen er Christians Arhoffs mor – den mor, som han tror har været død i fjorten år.
“Undertegnede ønsker hermed, at min søn, Christian Jensen, får navneforandring sammen med sin farbror, lagerchef Emil Jensen,” står der i brevet, der er underskrevet Ane Andrea Jensen, enke efter slagter Lars H. Jensen.
Brevet er uden dato og afsender, ligesom brevet er skrevet af en anden end moderen, som kun har sat sin sirlige underskrift.
Fik det aldrig at vide
Der kan være mange grunde til, at Christian Arhoff fra han er helt lille, er blevet fortalt, at hans mor også er død. Sandsynlig har hun efter sin mands død ikke været i stand til at tage sig af sønnen og ville spare ham for savnet. Desuden var der dengang en anden pædagogisk tilgang til børn, end der er i dag.
Christian Arhoff har sandsynligvis ikke været bekendt med brevets eksistens, og intet tyder på, at han ved, at hans mor stadig var i live i 1910.
Christian Arhoff gik bort i 1973, 80 år gammel. Han medvirkede i en række filmperler, som han stadig vises igen og igen.
Blandt andet spillede han Klinkehans i ”Vagabonderne på Bakkegaarden”, Mikkel i ”Det skete på Møllegaarden” og gartneren Nick i ”Næsbygaard”-filmene.
Poul Malmkjærs biografi om Christian Arhoff ”Okkenej, okkeja” kan stadig købes og høres som lydbog.