16. okt. 2019
Af af Marie Krakau
GENSYN: Kan du kende den lille pige ved siden af Anne-Marie?
Foto: Ritzau Scanpix
Kongeligt gensyn fra 1955 med kongefamilien.
I juli i 1955 er kongefamilien på officielt besøg på Fanø. Familiens to yngste, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie, har takket ja til finansminister Viggo Kampmanns tilbud om at tage ud og se stranden ved Sønderho.
Her bliver de mødt af Kampmanns tre døtre samt vicedirektør ved Det Kongelige Teater Henning Rohdes datter, Christiane.
Hun står på billedet ovenfor til højre for prinsesse Anne-Marie.
Christiane Rohde blev som voksen uddannet skuespiller, og mange kender hende sikkert som ugidelige barneplejerske frk. Hollenberg i “Matador”.