8. maj. 2022
Af Majken Munk

Stort projekt for Cecilie Hother og familien: Derfor skal vi bruge sommeren i Frankrig

Cecilie Hother
Cecilie Hother
Foto: Søren Jul Lamberth
Cecilie Hother og familien regner med at skulle bruge en stor del af sommeren i Frankrig af en særlig årsag.

TV 2’s vejrvært Cecilie Hother har allerede styr på, hvad hun og familien skal til sommer.

De skal nemlig bruge en god del af ferien i Frankrig.

På sommerferie

Cecilie Hother ser frem til, at sommerferien venter lidt senere på året.

- Det går dejligt. Det går rigtig godt. Vi trives. Jeg er ved at være klar til sommerferie, er det for tidligt at sige i maj? Men det er jeg. Vi skal jo ned i vores lyserøde dødsbo og være dernede, fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte hende til Danish Beauty Awards 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/20220429_mr_beauty_035_iartiklen.jpg
Cecilie Hother så forrygende ud i en lysegrøn kjole fra Karmamia.
Foto: Mikael Rieck

Et stort projekt

Familien købte sidste år et hus i Frankrig, som har brug for en kærlig hånd.

- Vi fik ikke byggetilladelse, så nu skal i gang med reparationspenslerne. Det hele gik igennem, da vi sad i Peru sidste år den 17. december, så det var en tidlig julegave. En lidt forklædt julegave når man så finder ud af, at der er vandskade, men det er den risiko, man løber. Det er jo en boligdrøm, som går i opfyldelse. Der skal bare noget knofedt til, fortalte hun.

Et sommerhus

Planen er, at huset i Frankrig skal være familiens sommerhus, selv om Cecilie Hother drømmer om, at det kunne blive til en fast bolig.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg sindssygt gerne vil flytte til udlandet. Det har været en kæmpe drøm, men det ligger ikke i kortene lige nu. Vi har en datter, der skal starte i skole nu her. Så det bliver ikke lige nu, så vi skal bruge det som sommerhus, fortalte hun.

Læs mere om: