VIDEO: Kronprinsesse Mary overraskede blomsterpigen Alma
Normalt plejer blomsterpigen kun at overrække blomster, men ved Hjerteforeningen og Børnehjertefondens årlige legatuddeling fik hun også noget tilbage.
Ved et uheld kom kronprinsesse Mary til at tabe en enkelt rød rose ud af den fine buket, som blomsterpigen Alma, der er hjertebarn, stod klar med ved ankomsten.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mary overværede lille Karl Emils scanning
Kronprinsesse Mary overraskede alle
Med et hurtigt snuptag samlede kronprinsesse Mary den dybrøde rose op fra gulvet og overraskede alle ved at give den til Alma.
Det fik det største smil frem hos den lille pige, der i et kort øjeblik virkede helt overvældet.
Kronprinsesse Mary fortsatte derefter dagens program, hvor hun fik hyggesnakket med de fremmødte hjertebørn og uddelt vigtige legater til hjerteforskere.