Horoskop for Stenbuk

21. december - 19. januar

Stjernetegnet Stenbuk er et såkaldt jordten. Stenbukken symboliserer alt, der er stabilt og praktisk. Stenbukken er kun lykkelig, hvis den er involveret i store projekter, som er rimelig sikre. Den vil gerne nå toppen, hvor den faktisk har været på vej hen, siden den var barn. Stenbukken er ikke typen, som brænder broer bag sig og kan altid se en fordel i at kende mennesker i lang tid. Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Stenbukken.

Dagens horoskop for Stenbuk

21. november

Du bliver mere opmærksom på behovet for større omlægninger i din økonomi. Større ting må godt tage tid, inden du skrider til handling.

Ugens horoskop for Stenbuk

Uge 47

I denne uge kan du endelig få afsluttet nogle gamle sager, som har optaget dig igennem længere tid. Nu kan du igen kigge fremad, og du kan engagere dig i noget nyt. I bar begejstring kommer du let til at sige ja til mere end godt er, så forsøg, om du kan lægge lidt bånd på dig selv og vælg kritisk imellem opgaverne. Nyd den opmærksomhed, du får, og især at du også har tid til at være sammen med andre.

Årets horoskop for Stenbuk

2024

Året som helhed

Energien er med dig straks i det nye år, og det føles godt at starte på en frisk. Du har brugt lang tid til at komme tilbage til et tidligere udgangspunkt – sikkert noget, der tog sin begyndelse i foråret sidste år. Det har været nødvendigt at kigge tilbage for at træffe beslutninger. Nu er du klogere på den situation og kan kigge frem. Et større opgør omkring dine værdier er også en fortsættelse fra året, der er gået. Du må vælge, hvad der er vigtigt for dig, men lige så vigtigt vælge det fra, som ikke vægter så højt. Værdier har også med din økonomi at gøre, så her må du foretage valg og fravalg. Gode indtjeningsmuligheder ligger til dig først på året, men der er en generel uro i april, hvilket giver ustabilitet. I april er det muligt, du får en god idé, som du er villig til at satse alt på, selvom du med din fornuft i behold højst sandsynligt ikke sætter alt på ét bræt. Sidst på året har du været igennem mange prioriteringer, og det bringer dit værdisæt på ret kurs.

Din virketrang og arbejdsglæde er voksende igennem året, men det gør også, at du let kommer til at gabe over mere end godt er. Særligt i august og til december bør du holde igen, så du bevarer arbejdsglæden.  

 

Kærlighed og samvær

Et opgør med dine værdier handler også om kærligheden til din partner eller har med en status på jeres forhold at gøre. Du bliver i den forbindelse nødt til at se på, hvor meget du selv giver til jeres forhold. En meget kærlig og romantisk tid kan du regne med fra slutningen af april til sidst i maj. Kærligheden fra din partner bliver også meget tydelig fra midten af juni til midt i juli. Her får du mere, end du giver, og der er samtidig mulighed for at få sat mange ord på følelser og jeres forhold generelt.

Når det gælder samvær og kontakt med andre generelt, så tænker du meget over, hvad du siger, og hvilken rolle du spiller i sådanne andre kontakter. Det får dig til at fremstå yderst fornuftig, og du kommer let til at indtage en mentor- eller lederrolle, hvor du er sammen med andre.

 

Hjem og familie

Det er ikke sikkert, dette område trækker de store overskrifter i løbet af året, men det får din fulde opmærksomhed alligevel. Uanset hvor stærkt forankret du er i dit lokale miljø, så betyder det meget for dig, og du er villig til at give og investere både tid og arbejdskraft i dette.

Træffer du beslutninger omkring forandringer på dit fundamentale område, er det ikke noget, der sker fra det ene øjeblik til det næste. Her skal det også ske ud fra et dybere perspektiv om, hvad der betyder mest for dig. Der viser sig dog en tendens til at være villig og parat til at lette anker og komme videre. En flytning vil i så fald gå ind i nye overvejelser.

 

Sundhed og velvære

Et ønske om motion og gode vaner har du haft i året, der er gået, og er du kommet ind på dette spor, så hold fast. Det er langt lettere at fastholde end at starte forfra. Hvis ikke du har gjort noget godt for dig selv, så gør det nu, hvor året starter. Her er du topmotiveret. En effekt heraf vil blive meget tydelig fra slutningen af maj, hvor du mærker din gode form, og at humøret følger med.

 

Årets muligheder

Viden og kompetencer, du har brugt tid på at erhverve dig, får anvendelse i din hverdag.