
78-årige Hilda Heick har taget valg om sin begravelse: Én detalje går lige i hjertet

Med alderen er Keld og Hilda Heick blevet mere bevidste om, at de en dag skal herfra.
Derfor har Hilda Heick, 78, da også truffet en række valg om sin egen begravelse.

Det skriver Se og Hør.
Parret, der har turneret land og rige rundt i årtier med deres musik, har besluttet, at når de begge i 2026 er fyldt 80, stopper de med at turnere.
For de er efterhånden også godt oppe i årene.
Parret er også for nylig flyttet i et hus, som de har valgt med omtanke på, at de jo ikke bliver yngre.
Selv om de begge to har det godt, så har de da haft tanker om, hvordan de skal herfra.
Faktisk har Hilda Heick allerede taget valg om sin begravelse, når den dag kommer.
For hun har blandt andet besluttet, at hendes organer skal doneres, så de kan være med til at redde liv.
Én anden ting, der akkurat som hendes valg om organdonationer går lige i hjertet, er, hvordan hun skal se ud, når hun skal begraves.
Hilda Heick har nemlig besluttet, at hun vil begraves i sin brudekjole.

Det må da siges at være noget af en kærlighedserklæring til manden Keld Heick, som hun har været gift med i mere end 55 år.