2. jan. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Cecilie Frøkjær står i spidsen for helt nyt program om Lise Nørgaard

Cecilie Frøkjær og Lise Nørgaard
Cecilie Frøkjær og Lise Nørgaard
Foto: Hanne Juul
Cecilie Frøkjær var en god veninde af Lise Nørgaard, og tirsdag aften står hun i spidsen for et mindeprogram om den tidligere forfatter og journalist.

Mandag morgen kom det frem, at Lise Nørgaard er sovet ind i en alder af 105 år, og hele dagen igennem har den tidligere journalist og forfatter været på alles læber.

Lise Nørgaard var en stor personlighed, og det bærer sendefladen de kommende dage i den grad også præg af.

Nyt mindeprogram om Lise Nørgaard

På TV 2 kan man tirsdag aften se ”Sikke et liv – tak, Lise Nørgaard”, som hendes gode veninde Cecilie Frøkjær er vært på.

I mindeudsendelsen vil gode venner af Lise Nørgaard fortælle om hendes usædvanlige og begivenhedsrige liv.

- Lise Nørgaard var et fyrtårn i sin journalistik og i sin personlighed, og hun har givet os så meget gennem sine bøger, holdninger og selvfølgelig ”Matador”. Hun var et meget inspirerende og imponerende menneske, og der er så meget at mindes – jeg glæder mig til at tale med nogen af dem, der også kendte hende og har været en del af hendes lange, interessante liv, udtaler vært Cecilie Frøkjær, som sammen med Lise Nørgaard har skrevet boget ”Fruen kommer i dag”.

Mindeprogrammet ”Sikke et liv – tak, Lise Nørgaard” varer cirka 40 mintter, og det består at spændende bidrag og indslag fra blandt andre ”Matador"-skuespillerne Ghita Nørby, Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen samt præsten Kathrine Lilleør.

Det kan ses på TV 2 tirsdag 3. januar klokken 20.00.

Læs mere om: