Connie var ved hans side: Morten Løkkegaard omgivet af kærlighed
Politikeren Morten Løkkegaard, der er medlem af EU-Parlamentet, runder fredag de 60 år, og i den anledning bød han indenfor til reception på Christiansborg.
Morten havde sin elskede Connie ved sin side til receptionen, og hun tog sig kærligt af dagens hovedperson, der fik både kys og masser af velfortjent opmærksomhed.
Løkkegaard er populær
At Løkkegaard er en populær politiker kunne ingen være i tvivl om, da de hørte blandt andre vicestatsminister Troels Lund Poulsen holde dagens første tale.
Der var mange rosende ord til og om 60-års fødselaren, der kunne nyde at se gode venner som blandt andre Steffen Kretz og Thomas Larsen komme et smut forbi med en gave og en krammer.
Mortens far Hans var også med til at fejre sin seje søn.
Og så var Morten og Connies datter Sophia, Mortens søn Sebastian og delebørnene Emilie og Anna Louise naturligvis med til fejringen, så Morten må have haft det som blommen i et æg til sin 60-års reception.