Efter familiestrid med Caroline Fleming: Nu kan Duddi og Nikolaj endelig se fremad
Solen skinner skarpt og klart på en frostklar formiddag, da BILLED-BLADET på besøg på Valdemars Slot hos Louise Iuel Albinus, kaldet Duddi, og hendes mand Nikolaj Albinus.
Også parrets døtre, Marie-Louise, 12, og Elisabeth, 10, er tilstede og slapper af i rummet ved siden af det hyggelige slotskøkken.
Tømt slot
Det er i slottets stueetage, der er tændt for varmen og dækket op i anledning af dagens julekoncert, hvor publikum efterfølgende er inviteret indenfor på slottet.
Ellers er slottet tømt for møbler og andet historisk interiør.
Indboet, som Duddis søster, Caroline Flemings ældste søn, Alexander, kom i besiddelse af, efter at slottet blev solgt, er blevet blev solgt på auktioner hos auktionshuset Bruun Rasmussen.
Blev ny ejer
Det skete efter en strid mellem de to søstre, som endte med, at Duddi i maj blev den nye ejer af Valdemars Slot.
Hun har formået at tilbagekøbe en del af indboet, men meget er også kommet i andres hænder.
Derfor starter Duddi nu helt fra bunden med at indrette slottet igen.
Ser det positive
- Jeg prøver altid at se på det positive i en negativ situation og er kommet til den konklusion, at “less is more”. Stuerne med den udsmykning de har, bliver næsten helt glemt, når du propper dem med for mange møbler. Så lige nu og med tanken for fremtiden, hvor vi drømmer om at sætte udstillinger op på slottet, føler jeg ikke, at vi har så stort et behov for at fylde det lige så meget op med indbo som før. Og selvfølgelig gør pengepungen også, at det ikke er muligt. Så vi sørger for, at vi i lejligheden i stueetagen har, hvad vi har brug for. Og så tager vi det bare stille og roligt. Det er jo heldigvis et livsværk, vi er i gang med, som ikke behøver at være færdigt på en gang, fortæller Duddi.
En forskrækkelse
Hvor stor en belastning har hele denne her sag været for dig?
- Jeg tror, at alle familier har hver deres familiestridigheder. Min har desværre bare været lidt mere ude i det offentlige. Så den fornemmelse og følelse, jeg har er ikke mindre, end hvad en anden person ville føle.
- Det har været en forskrækkelse, og jeg har været igennem hele følelsesregisteret favnet på en regnbue, hvor vi her og nu har lyset og er kommet over det værste. Så det nu kun er en positiv fremtid, vi går imod, lyder det smilende fra Duddi.
Se alle de flotte billeder inde fra Valdemars Slot og læs hele det store eksklusive interview i det nye nummer af BILLED-BLADET: