21. sep. 2022
Af Stine Schou

Opsigtsvækkende auktion over historiske effekter er slut: Det fik Louise "Duddi" Albinus købt tilbage til Valdemars Slot

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-771443_preview.jpg
Foto: Hanne Juul
Det lykkedes for Caroline Flemings lillesøster at købe nogle af effekterne på dagens opsigtsvækkende auktion.

Det har været en følelsesladet dag for Louise "Duddi" Albinus.

Hun og hendes mand sad på første række, da Kasper Nielsen og siden Jesper Bruun Rasmussen svingede hammeren over en række effekter fra Valdemars Slot. Nærmere bestemt 91 numre var der på auktionen.

På auktionen, der startede klokken 14.00, lykkedes det Louise og Nikolaj at få hammerslag på en række numre, og parret virkede glade og lettede, efterhånden som de vandt nogle budrunder og nok kunne se for sig, at effekterne snart er på vej tilbage på Valdemars Slot.

De erhvervede sig blandt andet nogle malerier og også en række effekter herunder en messinghest, der var vurderet til 15-20.000. Men budkrigen sendte prisen helt op på 45.000, før Louise "Duddi" Albinus kunne trække sig ud som vinder.

https://imgix.billedbladet.dk/download.png
Foto: Bruun Rasmussen

Parret sikrede sig også en æske beklædt med grønt filt indeholdende gammelriflet empire bestik af sølv til 150.000. Et godt stykke over de 60-80.000, som vurderingen ellers lød på.

Kl. 16.13 kunne auktionarius Kasper Nielsen svinge hammeren for sidste gang og dermed var auktionen slut.

Håbede, at ingen ville byde over hende

Louise "Duddi" Albinus har fortalt B.T., at hun tog på auktion i håbet om at kunne købe nogle af tingene tilbage til det tomme Valdemars Slot, og at folk ikke ville byde over hende.

Louise "Duddi" Albinus' slot står tomt, efter at Caroline Fleming hentede sin søns retsmæssige arv, stort set alt slottets inventar.

Louise og hendes søster, Caroline Fleming, arvede Valdemars Slot efter deres far, lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, men uenigheder sendte søstrene ud i en strid, der endte med, at Duddi købte Caroline Fleming ud.

Læs mere om: